Som du kan læse i den nedenstående artikel, har Gentænk Landsbyen eftersøgt landsbyer, der ville være med til at afprøve en ny model for budgettering. Her skal borgerne selv finde ud af, hvad pengene skal bruges til.
Ud fra otte oprindelige ansøgninger har Landsbyrådet peget på de tre, der kommer til at afprøve budgetteringsmodellen: Aidt, Nr. Galten og Borridsø.
Rikke Mørup, Borgerrepræsentant for Aidt fortæller om udpegningen: ” Jeg er sikker på, at der sidder mange i vores landsbyer, som gerne vil være med til at udvikle deres nærmiljø. Og jeg er sikker på, at projektet her kan være med til at puste liv i drømmene, fordi det netop ikke kræver andet end en god idé”.
Borgerbudgetteringen bliver evalueret løbende med mulighed for, at modellen kan gøres permanent:
”Vi er selvfølgelig spændte på at se resultaterne af processerne og projekterne i Aidt, Nr. Galten og Borridsø. Og i løbet af næste år evaluerer vi forløbet og vurderer, om der er grobund for at gøre muligheden for borgerbudgettering til en mere permanent ordning,” Siger Hanne Smedegaard(V), formand for Landsbyrådet.
Kort om borgerbudgettering:
- Mål om at fjerne hindringer for lokale ideer og initiativer.
- Hver landsby modtager 50.000 kr.
- Hver enkelt landsby har ansvaret for alle dele af projektets processer.
Her kan du læse Midtjyllands Avis’ artikel om sagen: Artikel om borgerbudgettering